Støtteforeningen sender blomster til patienterne og vin som påskønnelse til personalet

Oprettet d.

Efter vi den 18/3 2020 på grund af Corona krisen desværre måtte melde ud til vores medlemmer af Støtteforeningen for Hospice Sydfyn, at den årlige generalforsamling, som var planlagt til afholdelse den 23/4 2020, måtte udskydes, har vi modtaget hele 61 donationer fra vores medlemmer, som jf. SKATs optik er med til, at vi kan opretholde vores godkendelse som velgørende organisation. Vi har tidligere orienteret om denne årlige udfordring (vi skal som min. kunne dokumentere at have modtaget 101 donationer på mindst 200 kr., pt er vi allerede nu oppe på hele 91 donationer for året.)

 

En kæmpe tak til alle bidragsydere!

 

Udover at donationerne er med til, at vi er godt på vej til at sikre os endnu et års godkendelse, så har vi også gjort os nogle tanker om, hvad vores bidragsydere ønsker, at vi skal bruge pengene til. Vi håber, at vi har vurderet rigtigt, for vi har besluttet os for at bestille en fin forårsbuket til alle patientstuerne, da vores patienter desværre også er ramt af de begrænsninger, der er nødvendige på Hospice Sydfyn samt en flot buket til fællesområdet, så alle kan have glæde af at se, at foråret alligevel er på vej. Udover blomsterne har vi valgt at påskønne alle medarbejdere på Hospice Sydfyn med et par flasker vin, som Dues Vinhandel gavmildt har opgraderet, for deres kæmpe arbejde med at fastholde en hverdag, trods omstændighederne og mangel på alle vores frivillige, som er sendt hjem indtil videre.

 

Af hjertet tak til alle, der er med til at gøre Hospice Sydfyn til noget, vi alle kan være glade for og stolte af.” 

 

Hvis man ikke skulle være medlem, så kan man se her: http://www.hospicesydfyn.dk/indmeldelse-i-stoetteforeningen/

 

Donationer opdateres løbende på hjemmesiden: http://www.hospicesydfyn.dk/til-stoetteforeningen-2020/